|
|  |
 | Kabinet
Kabinettet er den "kasse" hvori man monterer alle de dele som gør at computeren fungerer.
I et kabinet er der monteret en strømforsyning. Kabinetter leveres med forskellige typer strømforsyninger afhængigt af hvor mange watt der ydes. Typisk 300-500 watt. | | | |  | Bundkort/motherboard
Bundkortet er den store printplade der ligger placeret bagerst i kabinettet. Alle enhederne i PC’en er tilsluttet bundkortet. Processoren, RAM og alle udvidelseskortene sidder på bundkortet. Bundkortet sørger for at alle enhederne kan snakke sammen. På bundkortet sidder BIOS’en, hvori man indstiller computerens grundlæggende opsætninger. Man finder også backup-batteriet, som holder styr på klokken og førnævnte opsætning.
De fleste bundkort har i dag både, Netkort, USB-stik, Lydkort, og grafikkort på bundkortet også kaldet onboard.
| | | |  | CPU
Computerens hjerne kaldes processoren eller CPU’en. Det står for "Central Processing Unit", og det betyder "central arbejds- enhed". Den er "chefen" i computeren. Processorer kan fås i forskellige udgaver, hvor hastigheden er den største forskel, næst efter prisen - selvfølgelig.
De to største CPU-producenter er firmaerne Intel og AMD.
CPU´ens hastighed måles i Mhz (megahertz) eller GHZ (gigahertz)
I dag ligger hastighederne på omkring 2000 - 3000 mhz. Eller 2.0 - 3.0 Ghz.
Intels populæreste CPU er pt.
Core 2 Quad AMD populæreste CPU er pt.
Athlon 64 X2 | | | |  | CPU køler
CPU køleren også kaldet CPU fan, bruges til at afkøle CPU´en i computeren. CPU´en udvikler ekstrem høj varme, og bliver den ikke kølet ned, kan den i løbet af få sekunder brænde af. Derfor montere man altid en CPU køler. Der findes mange forskellige CPU kølere, og i dag er mange mennersker interesseret i at investere flere penge i en god CPU køler, da den for det første øger computerens ydelse ved at køle korrekt, men støjen fra blæseren er også et meget vigtigt parameter når man skal vælge den korrekte blæser.
Husk altid at der skal kølepasta mellem din CPU og din CPU køler, når du montere delene. | | | |  | RAM
En computer er nødt til at have hukommelse, da den ellers ville være meget langsom. Hvis den ikke havde hukommelse, blev den nødt til at hente alt det den skulle bruge på harddisken.
Da hukommelse er noget i stil med 1000 gange hurtigere end en harddisk ville det gå ret langsomt. Hukommelsen kaldes også for RAM (Random Access Memory).
RAM fås i forskellige typer, men i dag bruges hovedsageligt DDR, DDR2 og DDR3. I mange ældre computere sidder der SD ram, som var meget anvendt i en lang årrække.
Mere RAM kan i mange tilfælde forøge PC’ens hastighed markant, så det er ikke altid processoren der er for langsom, hvis man er utilfreds med computerens hastighed. Især i disse Windows-tider betyder RAM-mængden ret meget, da Windows selv sluger en masse hukommelse. De nye Microsoft Vista program kræver omkring 1 GB og helst 2 GB for at fungere optimalt. | | | |  | Harddisk
En harddisk kan sammenlignes med en stak disketter, der er bygget sammen til en stor diskette. Harddisken er computerens lager, dvs. at alle programmer og spil mv. oftest ligger på harddisken. Harddisken er hurtigere end både cd-rom og disketter og er derfor mest velegnet til opbevaring af data. Størrelsen på en harddisk i dag er på ca. 80 - 1200 gb. Der findes 3 typer af harddiske IDE, SATA, og SCSI. Den mest anvendte type harddisk i en almindelige computer idag er IDE og SATA. SATA er den nyeste standard og leveres i alle nyere computere. |  |
Diskettedrev/ Floppydrev
Til at overføre data mellem computer og diskette bruger man et diskettedrev. Diskettedrevet eller floppy drevet er billigt, det følger med alle pc’er og det er nemt at bruge. En floppydisk rotere med 300 rpm, og det er jo meget lavere end en harddisk, så det siger sig selv at det er MEGET langsommere at læse fra en floppydisk end det er at læse fra harddisken, faktisk kan man kun læse på en floppydisk med maks. 1 Mbit (på 2.88 MB extra-high densíty diskene). Desuden kan der også kun ligge 1,44 MB data på en diskette. | | |
Læs mere på klog på PC - 2 |
|
|
