Klog på PC

Kabinet

Kabinettet er den "kasse" hvori man monterer alle de dele som gør at computeren fungerer. I et kabinet er der monteret en strømforsyning. Kabinetter leveres med forskellige typer strømforsyninger afhængigt af hvor mange watt der ydes. Typisk 300-500 watt.

Billede af et stationær computer kabinet

Bundkort

Bundkortet er den store printplade der ligger placeret bagerst i kabinettet. Alle enhederne i PC’en er tilsluttet bundkortet. Processoren, RAM og alle udvidelseskortene sidder på bundkortet. Bundkortet sørger for at alle enhederne kan snakke sammen. På bundkortet sidder BIOS’en, hvori man indstiller computerens grundlæggende opsætninger. Man finder også backup-batteriet, som holder styr på klokken og førnævnte opsætning. De fleste bundkort har i dag både, Netkort, USB-stik, Lydkort, og grafikkort på bundkortet også kaldet onboard.

Billede af bundkort til stationær PC

CPU

Computerens hjerne kaldes processoren eller CPU’en. Det står for "Central Processing Unit", og det betyder "central arbejds- enhed". Den er "chefen" i computeren. Processorer kan fås i forskellige udgaver, hvor hastigheden er den største forskel, næst efter prisen - selvfølgelig.

De to største CPU-producenter er firmaerne Intel og AMD.

CPU´ens hastighed måles i Mhz (megahertz) eller GHZ (gigahertz).

De mest anvendte CPU'er fra Intel er:

  • Intel Core I3
  • Intel Core I5
  • Intel Core I7
Billede af processor CPU til stationær PC

CPU køler

CPU køleren også kaldet CPU fan, bruges til at afkøle CPU´en i computeren. CPU´en udvikler ekstrem høj varme, og bliver den ikke kølet ned, kan den i løbet af få sekunder brænde af. Derfor montere man altid en CPU køler. Der findes mange forskellige CPU kølere, og i dag er mange mennersker interesseret i at investere flere penge i en god CPU køler, da den for det første øger computerens ydelse ved at køle korrekt, men støjen fra blæseren er også et meget vigtigt parameter når man skal vælge den korrekte blæser. Husk altid at der skal kølepasta mellem din CPU og din CPU køler, når du montere delene.

Billede af CPU køler

RAM

En computer er nødt til at have hukommelse, da den ellers ville være meget langsom. Hvis den ikke havde hukommelse, blev den nødt til at hente alt det den skulle bruge på harddisken. Da hukommelse er noget i stil med 1000 gange hurtigere end en harddisk ville det gå ret langsomt. Hukommelsen kaldes også for RAM (Random Access Memory). RAM fås i forskellige typer, men i dag bruges hovedsageligt DDR2 og DDR3. I mange ældre computere sidder der DDR ram, som var meget anvendt i en lang årrække. Mere RAM kan i mange tilfælde forøge PC’ens hastighed markant, så det er ikke altid processoren der er for langsom, hvis man er utilfreds med computerens hastighed. Især i disse Windows-tider betyder RAM-mængden ret meget, da Windows selv sluger en masse hukommelse. For at kører dit Windows anbefaler vi som minimum denne ram mægde:

  • Microsoft Windows XP: 1 - 2 GB
  • Microsoft Windows Vista: 2 - 4 GB
  • Microsoft Windows 7: 2 - 8 GB
  • Microsoft Windows 8: 2 - 8 GB
  • Microsoft Windows 10: 4 - 8 GB
Billede af stationær pc ram

Harddisk

En harddisk kan sammenlignes med en stak disketter, der er bygget sammen til en stor diskette. Harddisken er computerens lager, dvs. at alle programmer og spil mv. oftest ligger på harddisken. Harddisken er hurtigere end både cd-rom og disketter og er derfor mest velegnet til opbevaring af data. Størrelsen på en harddisk variere, hvor de helt nye HD i dag har 1000 GB, som er velegnet til rigtig meget data. For få år siden var harddisken på 80-160 GB som er rigeligt til den almindelige forbruger. Der findes flere typer af harddiske IDE, SATA, SCSI og e nyeste SSD. Den mest anvendte type harddisk i en almindelige computer idag er SATA. De nye og meget hurtige diske SSD er på vej frem, men de er stadig meget dyre og der er knap så meget plads på diskene. De leveres typisk med 64-240 GB så man er ofte nød til at montere en SSD disk til Windows og programmer og en anden disk til data. De nye SSD diske er cirka dobbelt så hurtige som de traditionelle diske. For at du kan omregne megabyte til gigabyte og terabyte skal du som hovedregel regne med følgende:

1000 megabyte = 1 gigabyte

1000 gigabyte = 1 terabyte

For at du kan få en fornemmelse af hvor meget data fylder har vi lavet et par eksempler nedenfor:

  • MP3 musiknummer = 3.5 MB
  • Billed fra dit digital kamera = 1-2 MB
  • Musik CD = 700 MB
  • Film DVD = 4700 MB eller 4.7 GB
Billede af harddisk 3.5 tomme

Optiske drev

De fleste mennesker har sikkert stiftet bekendtskab med en almindelig CD-afspiller. CD-ROM-drevet kan bruge de samme CD’er. Ydermere kan det også læse data-CD’er, som ligner almindelige musik-CD’er, men med for eksempel spil og programmer på. Kapaciteten på CDROM’er overstiger diskettens kapacitet ca. 470 gange. Her kan du se hvor meget data det enkelte medie kan indeholde:

CD = 700 MB

DVD = 4.7 GB

BlueRay = 200 GB

I dag er CD-ROM drevet forlængst udskiftet med DVD-RW som er forkortelsen for DVD Brænder.

Vi bliver ofte spurgt som en DVD brænder også kan læse CD-ROM´er og "ja" det kan det Følgende funktioner er standard på et DVD brænder drev:

- Læse CD, DVD.

- Brænde på CD, DVD.

De nyeste drev hedder Blueray og koster stadig en del mere end DVD-RW Især de medier man kan brænde data på er dyrere til Blueray og koster fra 10-130 Kr. pr. stk. afhængig af kvalitet og datamængde.

Billede af harddisk 3.5 tomme

USB flash pen

En USB pen er meget praktisk til at opbevare data på. I dag bruges en USB pen ofte til de opgaver man brugte disketter til i gamle dage. Forskellen er bare at der kan være flere tusind gange mere data på en USB pen, og at USB pennen er langt mere stabil end disketterne var.

Mængden af data der kan være på en USB pen svinger fra 1 – 256 GB. De mest almindelige USB pens kan indeholde data på ca. 8-32 GB og koster omkring 150,-

Vi anbefaler at du bruger en USB pen til at tage backup af ens filer ex. (dokumenter, billeder og musik)

USB pen flash

Grafikkort

Alle computere har et grafikkort. For at kunne se noget på skærmen er man nødt til at have et grafikkort. Grafikkortet laver dataerne om, så de kan vises som et billede inden de bliver sendt til skærmen. De fleste computere er i dag udstyret med et 3D-grafikkort. I dag sidder der alt fra 1-6 GB RAM på et grafikkort. Jo mere ram jo bedre, som tidligere beskrevet øger ram hastigheden. De mest kendte grafikkort producenter hedder:

AMD Radeon eller Nvidia

Den primære korttyper der anvendes i dag hedder PCI-Express. Der findes og AGP kort som er en ældre type kort. Disse grafikkort koster fra 349 kr. og op til fler tusind kroner, alt afhængig af ram mængde og ydelse. Er du i tvil om hvilket kort du skal bruge, er det en god ide at forhører dig hos din lokale PC forretning og fremlægge dine behov og budget. Hvornår har man brug for et dyrt grafikkort? Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at investere i et dyrt grafikkort, hvis man kun spiller Syvkabale. Disse spil kan slet ikke udnytte grafikkortets muligheder. Men er du mere til de nye grafikkrævende spil, med høje krav til 3D ydelse og hurtig rendering af billeder og video, er et godt grafikkort en nødvendighed.

AMD Radeon Grafikkort

Lydkort

Lydkort er det kort der gør at du kan få lyd ud gennem dine højtalere eller høretelefoner. Der findes et hav af billige kort på marked, som fungere helt ok hvis du bare skal have lyd, og høre lidt musik. Er du derimod interesseret i et kort der kan bruges til at lave musik på, og udnytte lydeffekterne i dine spil fuldt ud, så er det nødvendigt at købe et dyrer kort, som hurtig kan koster over Kr. 800,-

Har du brug for surround lyd eller flere kanaler på dit lydkort, er det en god ide at tale med din lokale PC fagmand og få hjælp til hvilket kort du bør vælge.

PCI Express lydkort

Brugtecomputere bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og give dig en bedre oplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her Ok