Spilleliste

Der er desværre ingen spil i din spilleliste.

Find pc'ere her
Indkøbskurv
Subtotal
Moms:
Total

Bærbar købe guide: Sådan vælger du den rigtige bærbare computer

Bærbar PC i docking station

 

Sådan finder du den rette bærbare computer:

Hvad enten du er på udkig efter en bærbar der kan spille spil, streame film eller klare opgaverne på kontoret kan vi hos brugtecomputere hjælpe med at finde den rette.

At vælge den rette bærbare computer kan være svært, der er mange forskellige modeller at vælge imellem og mange forskellige faktorer der skal overvejes. Der er dog nogle helt specifikke tanker du bør gøre dig før du vælger:

 

Hvordan skal du bruge din bærbare?

Let brug
For eksempel internet browsing, netbank, email og sociale medier, organising og lagring af digitale billeder.
Almindelig brug
Gemme og streame musik og film, office programmer så som word, excel.
Krævende brug
Multitasking med flere åbne programmer, grafik eller foto redigering, videoproduktion eller spil.

Mere krævende brugere bør investere i en højere opløsnings skærm, en hurtigere processor, flere RAM og en større harddisk.

 

Hvor vigtigt er bærbarhed for dig?

Typen af bærbar, skærmstørrelsen, indholdet samt et DVD/Blu-ray drev er alle faktorer der har indflydelse på en bærbars størrelse og vægt. Generelt falder bærbare computere ind under tre kategorier af vægt:

1.5 kg, eller under
Disse bærbare er lette at have med på farten og primært beregnet til folk der kun skal lave let kontorarbejde, web-surfing mm. God til for eksempel studerende og folk der rejser meget.
1.5 – 2.5 kg
Denne mellemklasse af computere har en god balance mellem bærbarhed og ydelse.
2.5kg, eller mere
Disse bærbare har som regel den bedste ydelse og store skærme, men er også store. God til gamere samt folk der primært benytter deres computere ved en fast station.

 

Føles den bærbare computer som den rigtige for dig?

Du kan lære en del om en computer ved at se den i virkeligheden. Hængsler og lukkemekanismer skal føles solide nok til at kunne klare normalt dagligdagsbrug. Test dens låg og kabinet for at mærke om den føles solid og letvægtig nok. Tjek dens tastatur og se om knapperne er som du fortrækker dem, nogle mennesker kan bedst lide knapper med meget dybde, andre kan bedre lide flade knapper. Hos brugtecomputere kan alle vores maskiner beses i en af vores butikker, du kan hermed teste maskinen før du køber den. Samtidig har du 14 dages fuld returret ved køb over nettet, og du har derfor altid mulighed for at sende maskinen retur hvis du ikke er tilfreds med den.

Brugte bærbare Mac og Lenovo maskiner

Operativsystemer:

Operativsystemet er en computers hjerte. Det forbinder al software og hardware, og lader dig tilgå filer, hukommelse samt tilsluttede enheder. Vigtigst af alt lader det dig interagere med din bærbare og dine programmer visuelt. Der er flere forskellige operativsystemer, men hos brugtecomputere sælger vi hyppigst computere med:

Windows:

Windows findes i en lang række versioner. De nyere versioner (Windows 8 og Windows 10) er designet omkring et intuitivt touch-screen interface for at øge computerens navigationsmuligheder – computerne kan dog også styres med mus og tastatur. Windows har et kæmpe program katalog af både gratis og betalingsprogrammer, og er det bedste operativsystem til spil.

Mac OS X:

OS X kommer kun på Mac computere. OS X har en lækker og intuitiv brugerflade som komplimenterer Macens lækre æstetik samt batteri tid. Macs har primært haft mindre problemer med virus og malware end for eksempel Windows maskiner. Macs starter dog i en dyrere prisklasse og findes ikke med berøringsskærm.

Køb bærbar efter styresystem: Windows / MacOS.

Skærmmuligheder:

Skærmstørrelse:

Bærbare computeres skærmstørrelse svinger generelt mellem 11 – 17 tommer. En større skærm er typisk bedre til gaming, at se film på, billede og video redigering og multitasking med flere programmer. Bærbare computere med større skæm vejer og fylder dog ofte mere og bruger ofte mere strøm end mindre computere.

Køb bærbar efter skærmstørrelse: Små bærbare, Mellem bærbare, Store bærbare.

Skærmopløsning:

Jo højere opløsning, jo bedre er billedkvaliteten oftest. Bærbare computere findes med en lang række opløsninger:

Hd - 1366x768
Denne opløsning fremkommer på de fleste bærbare computere. God til webbrowsing, email samt almindelige computer opgaver.
Hd+ - 1600x900
Denne opløsning er god til let gaming samt film.
Full HD – 1920x1080
Denne opløsning lader dig se blu-ray film og spille computerspil uden at miste detaljer.

Skærmtyper

Der findes flere typer skærm teknologier der giver forskellige typer billede, farver samt lysniveauer. De fleste skærme kommer med LED-baggrundslys, dette giver et skarpt og lyst billede og er samtidig godt for batteri levetiden. Bærbare skærme fås desuden blanke eller matte. Blanke skærme har ofte skarpere farver og dybere sort – matte skærme har dog mindre genskin og er derfor gode til folk der ofte bruger deres computere udenfor.

Trykfølsomme skærme:

Bærbare computere med trykfølsomme skærme begynder at blive mere udbredte. Disse lader dig navigere din computer med tryk direkte på skærmen.

Bærbare computere kommer i mange forskellige skærmstørrelser

Processorer:

Processoren er en computers hjerne. I samarbejde med computerens hukommelse afgør processorens ydeevne hvor kompleks software du kan køre, hvor mange programmer du kan have åben på samme tid samt hvor hurtigt disse programmer vil køre. De fleste bærbare computere har enten en Intel eller AMD processor.

Intel processorer

Intels processorer er at finde i alle nyere MacBooks samt størstedelen af Windows maskiner. De mest udbredte modeller er Intels Core serie:

Core i7
Intels topserie – disse processorer brillerer til opgaver der kræver høj ydeevne, så som multitasking opgaver, video og 3d-grafikredigering, spil mm.
Core i5
Mellemklasse processorer. Godt kompromis mellem hastighed og pris. Hurtige nok til de fleste opgaver men på et pristrin lavere end I7 processorerne. I5 processorerne kan klare de fleste af de opgaver som almindelige brugere har.
Core i3
Billige processorer men stadig kraftige nok til dagligdagsbrug. Core i3 processorne håndterer både office programmer, internet browsing, musik-/videostreaming samt email.
Core M
Core M er en processor lavet til ultratynde bærbare computere. Processoren er optimeret til at give bedst mulige batterilevetid, men er stadig kraftig nok til internetbrowsing, kontorprogrammer mm.

Til de helt billige bærbare findes også Intel Pentium samt Intel Celeron processorere. Disse er kraftige nok til helt basalt brug, e-mail, internet samt kontorprogrammer. Deres hastighed og multitasking kapacitet er dog begrænset i forhold til Core processorerne.

AMD processorer

AMD har to typer processorer der er mest almindelige:

FX samt A-serien: Ligesom Intels Core processorer har disse indbygget grafikkort i chippen. De mest udbredte modeller er Intels Core serie:

FX
AMDs topmodel, hurtige quad-core processorer. Gode til multimedieopgaver, spil, grafik mm.
A-serien
A-serien fås i flere forskellige modeller og er generelt gode til multitasking opgaver, video mm. Topmodellerne indenfor A serien (A10 - A8) yder også nok til spil.
E-serien
AMDs E-Serie fungerer som Intels Pentium samt Celeron processorer, E-serien byder på budget venlige processorere. Gode til helt basale opgaver, internet browsing, office programmer, musik streaming, email mm.

Hvis du har behov for at skulle redigere video, grafik eller spille på din computer, anbefaler vi at du vælger en bærbar med et dedikeret grafikkort.

Hukommelse:

RAM, eller Random-Access Memory, er vigtigt for en computer da det hjælper processoren med at håndtere flere opgaver på en gang. Vi anbefaler minimum 2GB til basale computer opgaver, 6GB eller over er dog anbefalet hvis du skal lave grafiske opgaver, spille på din bærbare eller lave multitasking med flere programmer. De fleste maskiner vi sælger har mellem 2GB-8GB installeret, men vi kan oftest opgradere bærbare med flere RAM hvis det er nødvendigt.

Køb computer efter mængde RAM: >4gb - 4-8gb - 8gb<

Lagringsplads:

Der findes primært to typer harddiske til bærbare. Traditionelle harddiske har oftest mere kapacitet, men tilføjer til en bærbars vægt, lydniveau samt bruger mere strøm. SSD harddiske er meget lettere, hurtigere, køligere, driftssikre og lydløse end de traditionelle diske, men de er også dyrere per GB, og kommer derfor typisk med mindre kapacitet.

 

Mekaniske harddiske:

Traditionelle mekaniske harddiske er de mest almindelige typer af lagringsmedie da de er billige og oftest har stor kapactiet. De tilføjer dog også væsenligt til en bærbars vægt, tykkelse samt generer både varme og støj. Traditionelle mekaniske harddiske kommer i to standard hastigheder:

5400rpm drev
er velegenet til dagligdagsbrug, surfing, e-mailing og office programmer. De bruger mindre strøm og larmer generelt mindre, men kan være en smule sløve.
7200rpm drev
overfører data hurtigere end et 5400rpm drev og anbefales derfor hvis du skal arbejde med størrre mængder data, eller du ofte skiter mellem programmer. 7200rpm harddiske er ikke så hurtige som SSD-harddiske dog.

 

SSD harddiske

Solid-state diske, eller SSD diske, er meget hurtigere end de traditionelle mekaniske harddiske, men kan oftests indeholde mindre mængder data. Ud over at være markant hurtigere, så er SSD diske også mere driftsikre end traditionelle mekaniske harddiske, da der ikke er bevægelige dele. SSD harddiske giver ydermere nogle fordele i forhold til størrelse, strømforbrug, effektivitet, varmedannelse samt støjniveau. Hos Brugtecomputere anbefaler vi derfor altid SSD-harddiske i bærbare computere, hvis der er brug for mere kapacitet kan man altid bruge en USB harddisk som ekstra lagringsplads.

 

Batteri levetid:

En bærbars batterilevetid er naturligvis vigtig hvis du bruger din computer på farten. En bærbars specifikationer, så som processor hastighed, skærmstørrelse, harddisk og evt dvd-drev, er med til at opbruge en bærbars batteri hurtigere. Det er derfor vigtigt for dig at afgøre om du vil gå på kompromis med ydelse eller batteri før du vælger din computer.