Stationær computer købsguide - sådan vælger du den rette stationære computer
Hvilken stationær computer skal du vælge?
Der er mange valg der skal tages når man skal vælge sin stationære computer. Skal man have en Mac eller en PC? Skal det være en all-in-one pc med indbygget skærm eller et sæt med skærm og computer? Her er Brugtescomputeres råd til når du skal vælge din næste computer.
Hvorfor vælge en stationær computer?
På trods af populariteten af de bærbare computere er der stadig gode grunde til at vælge en stationær:
Stærkere ydelse:
Bærbare computere bliver ofte nødt til at gå på kompromis med ydelse for at nedsætte størrelse og vægt samt øge batterilevetiden. Stationære computere har derfor oftere stærkere processorer, stærkere grafikkort, større harddiske, flere RAM og generelt bedre mulighed for udvidelser.
Mere fleksibilitet:
Traditionelle stationære computere med en separat skærm kan konfigureres og opgraderes på mange forskellige måder. Du kan tilføje ekstra RAM eller montere en større harddisk hvis du har brug for det. Hvis du har brug for en computer til spil, og du ikke har behov for at bruge den på farten, vil en stationær computer derfor i de fleste tilfælde være det bedste valg.
Mere ydelse for pengene:
Generelt får man mere ydelse for pengene ved at vælge en stationær computer frem for en bærbar computer.
Alternativer til den traditionelle stationære computer:
All-in-one PCer:
All-in-one PCer har integreret skærm og computerenhed i en samlet enhed. Hermed sparer man plads, da man ikke har behov for en ekstern skærm samt en løs computer ved siden af. All-in-one PCer er normalt væsentligt stærkere end bærbare computere, men kan ikke levere samme ydelse som en traditionel stationær, især i forhold til grafikydelse. Der findes flere producenter af All-in-one PCer, den mest kendte model er nok Apples iMac.
Small-form-factor computer:
Small-form-factor (eller SSF) computere kommer i et kompakt minikabinet og er en god løsning hvis du vil have god ydelse, men i en kompakt størrelse. Small-form-factor computere har ofte næsten lige så god ydelse som normale stationære computere, men dog ikke med samme opgraderingsmuligheder.
På udkig efter en ny computer:
Før du køber din stationære computer er der nogle grundlæggende tanker du bliver nødt til at gøre dig.
Hvordan vil du bruge din computer?
- Let brug:
- Internet surfing, ebank, email og facebook, organisere og dele digitale billeder mm.
- Almindeligt brug:
- Opbevare og streame musik og film, arbejde med programmer så som word, excel og powerpoint mm.
- Krævende brug:
- Spil, grafik og lydredigering, video redigering mm.
Hvor skal din computer stå?
Hvis din computer skal stå isoleret, som f.eks. på et dedikeret hjemmekontor vil en traditionel computer nok være ideel. Hvis computeren derimod skal stå i en mere central placering i hjemmet, og benyttes af flere brugere, vil en small-form-factor eller en All-in-one pc måske være en bedre løsning da disse oftest fremstår pænere i designet.
Har du brug for et dedikeret grafikkort?
Mange arbejdscomputere kommer med et grafikkort der er indbygget i processoren. Dette er fint til almindeligt computerbrug, men visse programmer vil muligvis kræve mere ydelse. Hvis du har brug for en computer der skal kunne spilles på, redigeres grafik eller video på, har du brug for en computer med et eksternt grafikkort. Vi kan eventuelt hjælpe med at finde den rette type computer hvis du skriver til os.
Glem ikke skærmen
De fleste traditionelle og small-form-factor computere har ikke en medfølgende skærm. Dette giver dig fleksibilitet til at vælge hver del separat, men det er også væsentligt at overveje når man skal til at købe stationær computer. Nutidens fladskærme kommer hyppigst i en størrelse fra 20”-30”, og de fleste kommer i et widescreen format.
Hvis du vil gøre det nemmere kan du overveje en af vores samlepakker der indeholder alt hvad du skal bruge for at komme i gang.
Operativ systemer
Operativsystemet er forbindelsesledet mellem en computers hardware og software og sørger for at du nemt kan få adgang til filer, tilsluttede enheder og hukommelse i en overskuelig grafisk brugerfalde. Der er flere forskellige typer af operativsystemer, men hos Brugtecomputere.dk sælger vi oftest computere med:
Windows:
Windows har eksisteret i en lang række år og er verdens mest populære styresystem. De nyere versioner af Windows (Windows 8 og Windows 10) er designet så de både kan bruges med touch skærm samt en mere traditionel mus og tastatur kombination. Windows har et kæmpe bibliotek af både gratis og betalingsprogrammer og kan tilpasses til ethvert brug. Samtidig er Windows det bedste valg af operativsystem til spil.
Mac OS X:
Mac OS X findes kun på Mac computere. OS X har en veldesignet brugerfalde som både er intuitiv og funktionel i brug. Mac OS X har primært færre problemer med virus og malware end f.eks. Windows computere. Macs er som regel dyrere end Windows maskiner.
Processorer:
Processoren afgør, i samarbejde med computerens hukommelse, hvor mange programmer du kan have åbne, hvor hurtigt disse programmer vil køre samt hvor avancerede programmer du kan køre. De flest computere benytter sig af enten en Intel eller AMD processor.
Intel processorer:
Intel processorer er de mest udbredte til både Windows og Mac maskiner. De mest udbredte modeller er Intels Core serie:
- Core i7:
- Den hurtigste serie blandt Intels processorer. Disse processorer er yderst velegnet til opgaver der kræver høj ydeevne, så som videoredigering, multitasking, spil, 3d-grafik redigering mm.
- Core i5:
- Mellemklasse processorer: i5 processorerne leverer en god ydelse i forhold til pris. Mange i5 processorer kan hamle op med i7 serien på mange aspekter, især i programmer der ikke er bygget til at udnytte alle i7ernes funktionaliteter. I5 processorer kan klare både klare grafikredigering, spil samt almindeligt internet brug.
- Core i3:
- Billige processorer som er velegnet til dagligdagsbrug. Core i3 processorerne bruger mindre strøm og kan håndtere både office programmer, internet browsing, musik/videostreaming samt email. I3 serien er langsommere end både i5 og i7 serien og er derfor ikke velegnet til spil.
AMD processorer:
AMD processorerne er oftest mere prisvenlige som Intels processorer:
- FX:
- AMDs topmodel, hurtige quad-core processorer. Gode til multimedieopgaver, spil, grafik mm.
- A-serien:
- A-serien fås i flere forskellige modeller og er generelt gode til multitasking opgaver, video mm. Topmodellerne inden for A serien (A10 - A8) yder også nok til spil.
Hukommelse:
Hukommelse (RAM) er vigtigt for en computer da de sørger for at hjælpe processoreren med at håndtere flere opgaver på en gang. Vi anbefaler at du vælger en computer med minimum 2GB til normalt brug (internet, email mm.). Hvis du skal lave grafiske opgaver, spille eller lave multitasking med flere programmer anbefaler vi dog 6GB eller derover. De fleste stationære computere vi sælger har mellem 2GB – 8GB installeret, vi kan dog sagtens opgradere med mere hvis dette skulle være nødvendigt.
Lagringsplads:
Der findes primært to typer harddiske til stationære computere. De gammeldags mekaniske harddiske har oftest mest lagerplads men tilføjer til en computers støjniveau, strømforbrug og er generelt langsommere end SSD harddiske. SSD harddiske (eller Solid-State Diske” er op til 2 gange hurtigere end mekaniske harddiske, mere driftssikre og lydløse, men koster også mere end de mekaniske diske og kommer ofte med mindre lagerkapacitet.
Hos Brugtecomputere.dk anbefaler vi at du køber en computer med en SSD disk, hvis du har brug for mere lagerkapacitet kan der evt. udvides med en supplerende mekanisk harddisk.
Prøv vores computere før du køber
Vi har et stort udvalg af brugte computer hos Brugtecomputere.dk. Vi har ydermere butikker i både Aarhus samt Hellerup hvor du kan prøve flere af vores modeller før du køber.
Find butik | Køb online | Kontakt os